Business Park Skejby udvikler, brander og udbreder kendskabet til Skejby som erhvervsområde

'Ovartaci – Crazy, Queer and Loveable'

Opera for alle på VIAs Campus Aarhus N den 10. maj kl. 16:00-17:30.

Som fejring af startskuddet på Museum Ovartacis udstillinger i Business Park Skejby opføres operaen 'Ovartaci – Crazy, Queer and Loveable' onsdag den 10. maj kl. 16:00-17:30 i atriet på VIA, Campus Aarhus N, Hedeager 2 i Aarhus.

Operaen, som omhandler den farverige kunstner Ovartacis liv og mangeårig ophold på Risskov Psykiatrisk Hospital, opføres af det berlinske opera-ensamble Die Atonalen under ledelse af den tyske forfatter og librettist Tanja Langer. Operaen er et blændende eksempel på moderne opera, hvor der vil blive opført fra flere scener (i atriet) og anvendt både klassiske og ’alternative’ instrumenter.
 
Det er med stor glæde, at VIA sammen med Business Park Skejby og Museum Ovartaci kan byde velkommen til denne unikke event. Deltagelse er gratis, og vi håber, at medarbejdere i Business Park Skejby vil tage imod denne mulighed for at deltage i den officielle åbning af Ovartaci-udstillingen.
 
Deltagelse er gratis. Der er mange ståpladser til rådighed, men kun et begrænset antal siddepladser. Tilmeld dig her og vær sikker på en siddeplads: https://www.tilmeld.dk/opera2017/tilmelding.html.