Business Park Skejby udvikler, brander og udbreder kendskabet til Skejby som erhvervsområde

BPS nyheder
19-12-2019

Business Park Skejby skruer op for ressourcer og ambitioner

Bestyrelsen i Business Park Skejby har besluttet at investere i en opgradering af foreningens sekretariatsfunktion fra januar 2020.

Det betyder, at foreningen nu får et fast ansigt i spidsen for udviklingen med base i Skejby i INCUBA Skejby ved letbanestationen. Det bliver Lars Møller Andersen fra Erhverv Aarhus, som indtil nu har varetaget foreningens drift, som varetager den nye rolle som leder af Business Park Skejby.

Opgraderingen betyder flere ressourcer til at udvikle nye aktiviteter, styrke områdets identitet og interessevaretagelsen ift. især trafikken samt øget opmærksomhed på medlemmernes ønsker og behov.

Visionen med Business Park Skejby har siden starten været at skabe et fællesskab mellem erhvervsområdets mange virksomheder og organisationer, som rummer fordele for såvel virksomhed/organisation, ledere og medarbejdere.

Mulighederne for udvikling af Business Park Skejby er mange. I det arbejde tager vi udgangspunkt i input fra sidste års medlemsmøder, gjorte erfaringer og nye idéer.

Business Park Skejby er medlemmernes forening og vi er derfor meget lydhøre overfor idéer og input. Medlemsvirksomheder og andre aktører kan til enhver tid kontakte Lars Andersen med forespørgsler og gode idéer (lma@businessparkskejby.dk / tlf. 30 14 99 60).
 

Brug af cookies på BusinessParkSkejby.dk

BusinessParkSkejby.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies