Business Park Skejby udvikler, brander og udbreder kendskabet til Skejby som erhvervsområde

BPS nyheder
15-06-2020

FO-Aarhus modtager donation på 3,8 mio. kr. til Skejby Rangers

FO-Aarhus har modtaget en donation på 3,8 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Donationen på 3,8 mio. kr. går til FO-Aarhus' nye initiativ, Skejby Rangers. Den socialøkonomiske virksomhed, Skejby Rangers, er sat i verden for at skabe nye muligheder for virksomheder, der ønsker at tage et socialt ansvar og samtidig få hjælp til at få løst forskellige småopgaver, som kan varetages af mennesker, som står på kanten af arbejdsmarkedet.

Skejby Rangers er udviklet i samarbejde med Business Park Skejby ud fra en vision om at gøre erhvervsrområdet mere mangfoldigt, attraktivt og bæredygtigt. Skejby Rangers-korpset skal udføre serviceopgaver i det kommende Ovartaci House og for virksomhederne i Skejby. I Business Park Skejby glæder man sig til samarbejdet:

"I Business Park Skejby glæder vi os meget til at samarbejde med FO-Aarhus og Skejby Rangers om at få skabt nye jobmuligheder til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Der er mange småjob ude i virksomhederne. Det, det kræver for at få dem frem i lyset, er, at der i en travl hverdag er nem og smidig adgang til at få løst opgaverne, og det kan Skejby Rangers-modellen levere," udtaler Arne Vesterdal, direktør i INCUBA og bestyrelsesformand for Business Park Skejby. 

Læs mere i pressemeddelelsen fra FO-Aarhus

Læs mere om samarbejdet og Ovartaci House i Århus Stiftstidende

Brug af cookies på BusinessParkSkejby.dk

BusinessParkSkejby.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies